torsdag den 12. oktober 2017

Første danske bog om Google Analytics

Så kom den endelig på hylderne – den første danske bog om Google Analytics. Bogen giver dig mulighed for at lære at optimere dine websteder ud fra de oplysninger, Google Analytics stiller til rådighed.

Bogen er udgivet på forlaget Libris og er på 176 sider.

Fra omtalen af bogen:
Med Google Analytics kan du se et hav af informationer om de besøgende på dit websted. Du kan se, hvor de kommer fra, hvilke sider de har kigget på, og hvilken side der har fået dem til at forlade dit websted igen – og så er det endda alt sammen fuldstændig gratis.

Kristian Langborg-Hansen viser dig, hvordan du installerer, tilpasser og anvender Google Analytics – og dermed opsætter et fuldautomatisk og selvkørende analysesystem, hvor du blot behøver logge på og se, hvordan dine besøgende opfører sig.

1 kommentar: